torsdag, august 21, 2008

Som tiden dog flyver

Så længe siden jeg har været indenfor på bloggen. Sjovt, for jeg blogger "mentalt" flere gange om dagen. Men tid er altså en mangelvare, så mange ting jeg gerne vil - og skal - at der bare må prioriteres med hård hånd.


Så hermed en up-date:

Marius er bare for lækker, det er sgu ligegyldigt om det er striber eller prikker - han er en lille steg, og bruger gerne sine uanede mængder af charme på velvillige ofre. Agnete er i høj kurs hos ham, ingen andre får ham til at skraldgrine som hende. De ligner hinanden på nogle områder, slanke og lange, men han er lys og allerede nu fyldt med energi og gå-på-mod, mens Agnete er mørk som Lau og stadig med tendens til at krybe ind i sig selv. Marius er temmelig krævende, Agnete var "piece of cake" - som baby;o) Måske er der ved at dukke en teenage-tyfon op, ihvertfald smækker dørene engang imellem!








Jeg holder barsel indtil jul, Else (mor) og Eva passer butikken, selvfølgelig er der ofte noget jeg skal tage stilling til, men i det store hele fungerer det. Hvad jeg så skal må tiden vise, jeg trænger til noget andet , nogle nye in-put på harddisken ville ikke være af vejen. Så tænketanken er lastet med fremtidsdrømme - godt at der er næste 5 måneder endnu!!!
Vores kernesunde kost går i det store hele godt. Jeg hører til dem der ikke tåler mælkeprodukter, og forsøger at holde mig fra dem, men det er temmelig svært at spise ude, og mange har utrolig svært ved at forstå at man takker nej. Til gengæld labber jeg gerne komplimenter i mig, vægten siger nu minus 15 kilo, og det er sjovt at se folks udtryk, hvis de ikke har set mig længe.
Agnete og Lau bestemmer selv hvad de vil spise, jeg følger stort set mine nye rutiner og det fungerer. Jeg mærker også tydeligt hvad sukker gør ved mit humør, men har slet ikke den trang til at vælte mig i slik, chips og chokolade, som jeg havde forventet. Til gengæld kan det være svært at købe rugbrød hos bageren - for kagerne frister, og sommertider over evne;-)


Noget af det absolut fedeste ved mine nye spisevaner, er al den frugt jeg får udnyttet - og så uden sukker! Før lavede jeg uanede mængder af marmelade, syltetøj og saft, fyldte fryseren med bær som jeg ikke engang vidste hvad jeg skulle bruge til. Nu bliver bærrene frosset ned i små portioner, passende til at lave shakes og smothies, mindst en om dagen. og når æblerne er modne står den på det helt store mosteri - og oplagring af frugten. I år mostede vi de sidste æbler den første weekend i marts og jeg har aldrig smagt så god en æblemost før, sød, mild og rund i smagen, lige til søndagsbrunch'en. Uhm - mere af det!!
Og strik - jo, jeg husker faktisk hvad det er;o) En hel ryg til en bluse til Marius er det blevet til. En Hanne Falkenberg i str. 1 år, allerede nu ved jeg at den bliver bred og kort, men jeg håber at den kan passe alligevel.

lørdag, marts 29, 2008

Én af ulemperne ved at have travlt med mange andre sysler end at blogge, er at man går glip af alle de nye tiltag og spændende idéer. Som nu f.eks. her til aften, hvor jeg har puttet Marius og hans far og altså har fred og ro til at tjekke nogle få blogs ud(men kun indtil Barnaby!!!).


Starter med Fru Schwartz og allerede der knækker filmen - det er laaang tid siden jeg forelskede mig vandvittigt i Noe's Super Karla - og besluttede at den må stå på ønskesedlen til engang i fremtiden. Og så er der den her dejlige KAL - øv, det bliver jeg ikke klar til.


Lille Mus arter sig rigtig pænt - sød og glad lille dreng med et fantastisk sovehjerte hele natten. Tilgengæld meget vågen i de dagtimer, hvor moren her skulle nørkle med alt det hyggelige man bestemt skulle ha' tid til når man har barsel! På 4 uger er det blevet til en næsten færdig alfehue - WOW!

mandag, marts 03, 2008

Over tiden, jow dee...

må man nok sige!

En stor undskyldning til jer, som har ventet på besked - alt andet end familie, har bare været på stand-by, siden en vis herre ankom på matriklen.


Marius meldte sin ankomst d. 27 december(på oldemor Toves fødselsdag), ja, det vil sige han måtte "prikkes" lidt til, før han besluttede sig til at hilse på verden. Fødslen var en fantastisk god oplevelse, jordemoderen var lige efter mit hoved - effektiv, kompetent og alternativ - og fra jeg blev sat igang, til han er født, gik der ca. 6 timer. Stor og stærk dreng, 56 cm og godt 4 kilo - masser af sort hår og næsten en kopi (på nær "tappen") af Agnete, da hun blev født.


  • At det så gik "lidt" i fisk for os senere og

  • At vi måtte en tur omkring neo-natal og

  • At det har taget os næsten 2 måneder at få amningen til at fungere

  • skal vi ikke springe let og elefant over det?

Nu kører det for os, han er utrolig nem og sød til daglig, men har meget let ved at få forstyrret sine rutiner. Så min tid går med Marius og med at drage omsorg for Lau og Agnete når de kommer hjem.

Internettet har jeg stort set ikke været i kontakt med siden jul. Det er blevet til enkelte korte beskeder og et ynkeligt forsøg på at blogge for en måned siden!!

Til gengæld har jeg "fundet" dem her. Agnete har døjet meget med sin eksem, hun er træt, uoplagt, tendens til at blive deprimeret, og ramler ind i den ene forkølelse efter den anden. Jeg selv er træt og sløv - både fysisk og psykisk, naturligt nok måske, men alligevel... Marius får udelukkende bryst, men er som vi andre forkølet og har(havde!) voldsomt med hormonknopper. Lau har sit firma med de sædvanlige stressende arbejdsdage, han har nemt til at tabe humøret og har brug for (for!)meget søvn.

Jeg havde læst om Ninka, hendes familie og bogen i et magasin på sygehuset, og efter lidt snak frem og tilbage, forsøger vi nu med en kostomlægning. Eller måske skulle man hellere kalde det livstilsændring. Vi er startet blødt ud med et minimalt indtag at sukker, gluten og mælkeprodukter i hverdagene, og tillader os at skeje ud i weekenden. Agnete fyldt 12 i sidste uge og skulle selvfølgelig have de sædvanlige yndlings retter og kager - resultatet ses tydeligt! Mandag morgen er der masser af eksem og poserne under øjnene er både store og sorte - til gengæld accepterer hun så uden problemer den nye kost, når hun har følt effekten af den gamle. Og nej, jeg skal ikke til at være en frelst og hellig fanatiker, det vil bare være lykken at få lidt mere energi, velvære og overskud i det daglige. Og det virker, selv vores mindre radikale omlægning giver hurtigt synlige resultater i form af blødere hud (uden hormonknopper!).

Til gengæld lever jeg fuldt op til bloggens navn, for det eneste jeg gør med garn , er da at samle på det.... og det holder jeg nok ikke med foreløbig, men håber da at bare en smule af lagerbeholdningen får "pinde" at gå på inden alt for længe.

tirsdag, december 18, 2007

Mens vi venter...

Jep, som Linda lige så pænt kommenterer - man er gået over tiden! Det gjorde jeg også med Agnete, så det har vi sådan set forventet, ikke at det gør ventetiden ret meget nemmere. Behøver jeg at sige, at jeg er SÅ klar?

Ligesom visse andre, har vi et møg irriterende rend af håndværkere - nogle af dem er vores egne medarbejdere, der burde jo ikke kunne klages...

Vi trænger rigtig meget til nye badeværelser og bryggerset er aldrig blevet så'n rigtig "toptunet". At det så går sådan, at det er i allersidste øjeblik, inden Stump og julen banker på døren, det er bare typisk. Selvstændiges koner kommer bare altid i sidste række(hvis jeg skal være "lidt" negativ!) Så i skrivende stund sidder jeg pænt og roligt(1. rappendulle anfald i dag har jeg overstået) og venter på vvs-folkene og forhåbentlig en elektriker.

På strikkefronten står det skidt til, alt for meget energi bliver brugt til kedelige formål (som f.x. at rengøre efter håndværkere) og ellers skal der være tid til bare et minimum af julehygge sammen med Agnete. Lige nu er der en af de "gammeldaws" babyundertrøjer på pindene - forhåbentlig bliver den færdig i dag, så skal jeg nok være her igen - med foto;o)

tirsdag, november 20, 2007

Gitter tørklæde

Så fik jeg valket mit gittertørklæde. En ganske anderledes oplevelse end når jeg normalt valker. Sidste gang jeg fik valket et tørklæde, var det min mor som lagde vaskemaskine til, min egen var gået i stykker - og det er jo pokkers svært at vente, når man har noget næsten færdigt.

Denne gang gjorde jeg så, som jeg plejer - 40 grader, 1400 omdrejninger, ingen forvask og selvfølgelig heller ingen skyllemiddel. Det plejer bare ikke at virke SÅ godt! Måske burde jeg ha' forudset, at et nyt varmelegeme kunne gå hen og ændre på valkerutinen?? Næste gang er det i hvertfald kun 30 grader og færre omdrejninger, så er det færdige resultat nok lidt nemmere at rette ud!

Nå, men ellers er det nu ikke så ringe endda - heldigvis havde jeg besluttet at hækle det ekstra langt, så arbejdet er i det mindste ikke spildt. Inden valkning målte tørklædet ca. 3 meter i længden, i følge udregninger skulle det så ha' været lige godt 2 meter færdig valket. Nu måler det 1,7 - hvis jeg trækker lidt i det! Bredden er små 25 cm, det er såmænd meget passende. Garnforbruget er yderst begrænset, mellem 60 og 70 gram garn er der gået, ikke ligefrem noget en garnpusher bliver fed af! Det eneste ærgelige ved den lidt for hårde behandling i maskinen, var at jeg i mine forsøg på at få tørklædet filtret ud, faktisk kom til at rykke tråden over to steder - men mon ikke at en filtenål kan rette op på skaderne? Jeg tror det.
Ellers bør I vel også introducere for vores nye medlem i familien - nej ikke Stump, vi venter lidt endnu! Men sig pænt goddag til Uffe Laurits "Røde" Garfield Skatkat Schumi Hougaard. Tænk at det kan være så svært at blive enige om navnet på en kattekilling, hvordan skal det ikke gå senere??? Enige er vi nu blevet, efter ca. 3 måneders debateren frem og tilbage, endte vi med Sofus. Han er kommet til af sig selv, fuldstændig sikker på at her ligger Paradis. Efter at have lokaliseret ejeren, som på det nærmeste fra sagde sig ethvert ansvar, har han været fast inventar her hos os. Han er noget af det mest selvfede jeg nogensinde har oplevet, og er ubetinget en rigtig sofaslyngel. Tilgengæld giver han meget hygge igen, når han starter "motoren".